Om mig

Jeg er autoriseret fysioterapeut, uddannet i 2016, og jeg brænder for at hjælpe mennesker med at forbedre deres livskvalitet. Gennem min erfaring som fysioterapeut har jeg lært, hvor vigtigt det er at lytte til kroppens signaler og forstå, at kroppen og sindet er tæt forbundet. Jeg ser kroppen som mere end blot det fysiske – den er en refleksion af vores mentale og følelsesmæssige tilstand. 

Mit arbejde er inspireret af min egen rejse. Efter at have oplevet livskriser og selv haft brug for hjælp, indså jeg, at fysisk heling ofte afhænger af, hvordan vi har det mentalt. Denne erkendelse har formet min holistiske tilgang, hvor jeg arbejder med både krop og sind. 

Jeg har deltaget i flere kurser og videreuddannelser inden for fysioterapi og har specialiseret mig i behandling af nakke/ryg, samt pilates. Samtidig har jeg fordybet mig i mentale og emotionelle aspekter, og jeg har opnået certifikater i Neuro Lingvistisk Programmering (NLP), Mastercoach i livsdesign, og jeg har opnået certifikat i træning i mental sundhed. Derudover arbejder jeg med energier og healing for at give en dybere oplevelse af velvære. 

Min mission er ikke at fortælle dig, hvordan du skal leve dit liv, men at støtte dig i at finde din egen vej. Gennem manuelle behandlinger, øvelser og simple strategier kan jeg hjælpe dig med at overvinde både fysiske og mentale udfordringer, så du kan nå dine personlige mål.